Kan vi udnytte ressourcerne bedre og få en gevinst for næringsstoffer og klima ved at afgræsse efterafgrøder? Og kan det samtidig gavne kvægproducentens økonomi?

Projektets formål er at indsamle og formidle viden om afgræsning af efterafgrøder og betydning for næringsstofomsætning, klimaaftryk og økonomi.

Projektet vil øge kendskabet til de muligheder der er for at afgræsse efterafgrøder med kvæg ved at indsamle relevant viden på området, samt indhente og videreformidle erfaringer fra landmænd, som praktiserer afgræsning af efterafgrøder. Derudover vil betydningen for næringsstofomsætning, klimaaftryk og økonomi blive vurderet og beskrevet for at kunne give de bedste råd videre.

I projektet undersøges fx hvilke planter, der er bedst egnet til at blive afgræsset, samt hvilken effekt afgræsningen har på næringsstofomsætningen og klimaaftrykket. Derudover indhentes erfaringer med afgræsning af efterafgrøder fra 3-4 kvægproducenter fx vedrørende valg af blandinger, hegning, tidspunkt for afgræsning og hvordan dyrenes trives med det.

Der udarbejdes materialer med gode råd vedrørende afgræsning af efterafgrøder med fordele og ulemper i forhold til dyreholdet, næringsstofomsætningen, klimaaftrykket og økonomien. Målet er at øge udnyttelsen af efterafgrøder med afgræsning, og derved bidrage til en billigere og mere klimavenlig fodring af ammekvæg og ungdyr af malkekvæg, uden at gå på kompromis med næringsstofbalancen i marken.

Formidling

Faktahæfte

Hæfte med informationer om afgræsning af efterafgrøder, herunder regler, valg af planter, ernærings- og sundhedsmæssige forhold og eksempler på besætninger der afgræsser efterafgrøder. Hæftet er opdateret marts 2024.

Liste over efterafgrøder

Til ovenstående hæfte tilhører et excelark med egenskaber for efterafgrøde-arter. Excelarket er opdateret marts 2024.

Notater

Læs om afgræsning af efterafgrøder som klimavirkemiddel her

Læs om effekten af afgræsning af efterafgrøder på jordens egenskaber, miljø og klima her

Artikler

Film om regler omkring afgræsning af efterafgrøder:

Partnere i projektet:
Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet
Julie. C.S. Henriksen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Carsten Markussen, Økologi Rådgivning Danmark