Økologisk grisekød er et klart alternativ til konventionelt grisekød fordi økologisk griseproduktion med adgang til udearealer og grovfoder er markant anderledes. Med en markedsandel på kun 1 % har økologisk griseproduktion et stort udviklingspotentiale. Forbrugernes forventning om et naturligt produkt betyder at et ophør med kastrering af hangrise vil give nye markedsføringsmuligheder.
Pilotstudier viser, imidlertid, at andelen af økologisk producerede hangrise med ornelugt er så stor, at det er en væsentligste barriere for en markedsbaseret vækst i økologisk griseproduktion. I dette projekt udvikles der et helhedsorienteret management-koncept for fremtidens økologiske griseproduktion uden kastration.
Projektet leverer et koncept med et dokumenteret lavt antal hangrise med et for højt niveau af skatol og androstenon i spækket og dermed en minimal risiko for ornelugt. Risikoen for ornelugt kan reduceres ved fodring med de rigtige fodermidler i den rette fodersammensætning. De bedste fodringsstrategier udvælges ud fra deres evne til minimering af ornelugt og vurderes kritisk for konsekvenser for produktivitet, miljøbelastning og grisenes modstandskraft mod smitte. Herefter kombineres de bedste foderstrategier med de mest effektive og ornelugtsminimerende managementstiltag såsom vægt ved indsættelse fra mark, gruppestørrelse og grupperingsmetode samt slagtevægt. De samlede konsekvenser for økonomien og arbejdsglæden demonstreres overfor økologiske landmænd og borgere.
Resultater
Som en del af projektet udarbejdede Udviklingscenter for Husdyr på Friland og SEGES i samarbejde en meddelelse, som beskrev en økologisk besætning med opstaldning af slagtesvin i storstier, hvor effekten af levende vægt ved slagtning i kombination med fodring med korn fire dage før slagtning blev undersøgt i forhold til udvikling af hangriselugt.
Resultatet viste, at en gennemsnitligt levendevægt på ca. 80 kg (81 kg, 69-97kg) ved slagtning i kombination med fire dages slutfodring med korn reducerede koncentrationen af androstenon signifikant i spækket, men havde ikke en statistisk sikker effekt på det estimerede skatoltal (median) sammenlignet med hangrise slagtet ved en gennemsnitlig levende vægt på ca. 115 kg (111 kg, 87-122) med adgang til almindeligt foder indtil dagen før slagtning. I afprøvningen indgik 267 individuelt mærkede hangrise.
Den lavere levendevægt ved slagtning og slutfodring med korn resulterede i en lavere forekomst af grise med hangriselugt målt på; skatoltal, human nose og androstenonkoncentration. Baseret på skatoltal (grænseværdi 0,25 ppm) var frasorteringen henholdsvis 9,0 % og 17 % i forsøg og kontrol, mens human nose bedømmelsen resulterede i lugtscore 2 (tydelig hangriselugt) for henholdsvis 12 % og 21 % af hangrisene i forsøg og kontrol. Androstenon-koncentration over 1,0 ppm forekom hos 42 % af forsøgsgrisene og 82 % af kontrolgrisene, mens tilsvarende androstenon-værdier over en tærskelværdi på 2,0 ppm blev fundet hos henholdsvis 14 % af forsøgsgrisene og 59 % af kontrolgrisene.
Alle hangrise blev bedømt i forhold til graden af gødningstilsmudsning på kroppen, men der var ingen sammenhæng mellem det aktuelle hygiejneniveau og skatoltallet for den enkelte gris.
Det var muligt at reducere frasorteringen af hangrise pga. ornelugt, men ikke til et niveau, der er lavt nok til at gøre produktionen af økologiske hangrise rentabel. Værditab som følge af den lavere slagtevægt er medvirkende til samlet at reducere dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin med ÷ 291-602 kr. for hangrise slagtet ved 80 kg sammenlignet med økologiske galtgrise slagtet ved 115 kg afhængig af hvilke analyser for hangriselugt, der ligger som basis for frasorteringen
Læs mere om projektets resultater på projektsiden: NO-CAST (icrofs.dk)
I projektet er der udviklet en tilsmudsningsskala til vurdering af grisenes grad af tilsmudsning. Hensigten med tilsmudsningsskalaen er, i denne sammenhæng, at udpege hangrise med høj risiko for ornelugt forårsaget af høj koncentration af skatol, da undersøgelser viser, at grise, som er meget beskidte af gødning, har et højere skatolindhold i spækket end grise der ikke er tilsvinede. Skalaen kan hentes her
Partnere
NO CAST er et kombineret forsknings, udviklings og demonstrationsprojekt der løber over tre år fra 2011 til 2014. Projektet ejes af Aarhus Universitet Foulum, og har derudover deltagelse af folk fra Videncenter for Svineproduktion (VSP), Videncentret for Landbrug (VFL), Københavns Universitet (KU) samt Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF)
